Druesorterne

Hovedparten af vinstokkene i Moldova er stadig europæiske druesorter. Især de grønne Aligoté, Sauvignon Blanc, Chardonnay og Riesling, og de blå druer Merlot, Cabernet Sauvignon og Pinot Noir fylder i landskabet. Lokale Moldoviske sorter er dog på vej tilbage, ikke mindst på grund af det øgede fokus på dyrkning af terroir-vine. Hos Vin de-lá Moldova er vi særligt interesserede i at præsentere vine hvor lokale moldoviske druesorter indgår, og i at præsentere druesorter der er lokale for Sortehavsregionen.

Hovedparten af vinstokkene i Moldova er stadig europæiske druesorter. Især de grønne Aligoté, Sauvignon Blanc, Chardonnay og Riesling, og de blå druer Merlot, Cabernet Sauvignon og Pinot Noir fylder i landskabet. Lokale Moldoviske sorter er dog på vej tilbage, ikke mindst på grund af det øgede fokus på dyrkning af terroir-vine. Hos Vin de-lá Moldova er vi særligt interesserede i at præsentere vine hvor lokale moldoviske druesorter indgår, og i at præsentere druesorter der er lokale for Sortehavsregionen.

Fetească (Regală/Albă)

Kilde: Ampélographie Viala et Vermorel

Feteasca, som betyder ung pige er en rigtig darling af en drue. Kært barn har mange navne og betegnes ofte Feteasca Alba og Feteasca Regala. Den grønne drue giver tørre aromatiske vine, med tropiske noter af stenfrugt som fersken og abrikos. Feteasca er meget brugt i mousserende vine og giver sprøde, velduftende bobler. I kombination med andre druesorter, som eksempelvis Riesling, gør den det ligeledes fortrinligt.

Navnet på trods, er druen ikke beslægtet med sin ellers hvide navnefælle, Feteasca Alba/Regala. DNA-analyser har nemlig vist at druen er en ældgammel sort. Vi har altså her med en sort at gøre hvis rødder stikker dybt i det moldaviske steppelandskab.

Feteasca Neagra er en utrolig svær drue at arbejde med, og den viser først sit sande potentiale ved god vinificering. Med andre ord kræver den, at man kan sit håndværk i marken som i vineriet. På den måde er den ikke ulig Bourgognes Pinot Noir og Piemontes Nebbiolo, der også er sorter som først viser deres fulde potentiale i det optimale terroir og i kyndige hænder. Samtidig er den tykskallede drue umulig at dyrke rovdrift på, da udbyttet skal holdes nede ved dyrkning af druen, for at sikre en god kvalitet. Og når den er bedst, så er den fabelagtig. Druen i sig selv giver mørke, tunge rødvine med noter af mørke kirsebær, blommer og chokolade.

Kilde: Ampélographie Viala et Vermorel

Fetească Neagră

Saperavi

Kilde: Ampélographie Viala et Vermorel

Saperavi er en ældgammel sort og egentligt ikke af Moldavisk oprindelse, men derimod kaukasisk – nærmere bestemt der hvor Georgien ligger i dag. Med tanke på at vin oprindeligt stammer fra den østlige del af Middelhavet og Kaukasus, er det ikke utænkeligt at Saperavi har været dyrket i Moldova gennem flere årtusinder.
Når vi har den med her, er det fordi den, som i resten af Sortehavsregionen er meget udbredt i Moldova – men så godt som ukendt for os nordboere.

Saperavi er en sent-modnende drue der udmærker sig ved dens farve og syre. Netop druens syre er også dens akilleshæl. For selvom sukkerindholdet er højt i druen, kræver den stadig meget varme, for at holde syreniveauet i skak.

Druen giver vine som påkalder sig opmærksomhed – på den gode måde, vel at mærke. Den gør sig særligt godt i blandinger og står bedst alene ved en lang flaskelagring.

Druen der måske er bedre kendt under navnet Babeasca Neagra – bedstemors sorte (drue) og giver lette frugtige rødvine. På den måde står den i kontrast til Feteasca Neagra.

Nok er druen tyndskallet, men sorten er utrolig modstandsdygtig overfor de hårde østeuropæiske vintre. For at give et optimalt, ensartet udbytte kræver den en del opmærksomhed, både i forhold til beskæring og i forhold til at holde drueudbyttet nede på de enkelte vinstokke.

Druen giver vine der kan stå alene, men er fantastisk sammen med f.eks. Cabernet Sauvignon. Et blend på Rara Neagra og Cabernet Sauvignon er blandt andet det som findes i Negru de Purcari – den nok mest kendte rødvin fra Moldova, og som er et yndet glas hos det britiske kongehus.

Kilde: Moldovas postvæsen

Rară Neagră

Fetească (Regală/Albă)

Kilde: Ampélographie Viala et Vermorel

Feteasca, som betyder ung pige er en rigtig darling af en drue. Kært barn har mange navne og betegnes ofte Feteasca Alba og Feteasca Regala. Den grønne drue giver tørre aromatiske vine, med tropiske noter af stenfrugt som fersken og abrikos. Feteasca er meget brugt i mousserende vine og giver sprøde, velduftende bobler. I kombination med andre druesorter, som eksempelvis Riesling, gør den det ligeledes fortrinligt.

Fetească Neagră

Kilde: Ampélographie Viala et Vermorel

Navnet på trods, er druen ikke beslægtet med sin ellers hvide navnefælle, Feteasca Alba/Regala. DNA-analyser har nemlig vist at druen er en ældgammel sort. Vi har altså her med en sort at gøre hvis rødder stikker dybt i det moldaviske steppelandskab.

Feteasca Neagra er en utrolig svær drue at arbejde med, og den viser først sit sande potentiale ved god vinificering. Med andre ord kræver den, at man kan sit håndværk i marken som i vineriet. På den måde er den ikke ulig Bourgognes Pinot Noir og Piemontes Nebbiolo, der også er sorter som først viser deres fulde potentiale i det optimale terroir og i kyndige hænder. Samtidig er den tykskallede drue umulig at dyrke rovdrift på, da udbyttet skal holdes nede ved dyrkning af druen, for at sikre en god kvalitet. Og når den er bedst, så er den fabelagtig. Druen i sig selv giver mørke, tunge rødvine med noter af mørke kirsebær, blommer og chokolade.

Saperavi

Kilde: Ampélographie Viala et Vermorel

Saperavi er en ældgammel sort og egentligt ikke af Moldavisk oprindelse, men derimod kaukasisk – nærmere bestemt der hvor Georgien ligger i dag. Med tanke på at vin oprindeligt stammer fra den østlige del af Middelhavet og Kaukasus, er det ikke utænkeligt at Saperavi har været dyrket i Moldova gennem flere årtusinder.
Når vi har den med her, er det fordi den, som i resten af Sortehavsregionen er meget udbredt i Moldova – men så godt som ukendt for os nordboere.

Saperavi er en sent-modnende drue der udmærker sig ved dens farve og syre. Netop druens syre er også dens akilleshæl. For selvom sukkerindholdet er højt i druen, kræver den stadig meget varme, for at holde syreniveauet i skak.

Druen giver vine som påkalder sig opmærksomhed – på den gode måde, vel at mærke. Den gør sig særligt godt i blandinger og står bedst alene ved en lang flaskelagring.

Rară Neagră

Kilde: Moldovas postvæsen

Druen der måske er bedre kendt under navnet Babeasca Neagra – bedstemors sorte (drue) og giver lette frugtige rødvine. På den måde står den i kontrast til Feteasca Neagra.

Nok er druen tyndskallet, men sorten er utrolig modstandsdygtig overfor de hårde østeuropæiske vintre. For at give et optimalt, ensartet udbytte kræver den en del opmærksomhed, både i forhold til beskæring og i forhold til at holde drueudbyttet nede på de enkelte vinstokke.

Druen giver vine der kan stå alene, men er fantastisk sammen med f.eks. Cabernet Sauvignon. Et blend på Rara Neagra og Cabernet Sauvignon er blandt andet det som findes i Negru de Purcari – den nok mest kendte rødvin fra Moldova, og som er et yndet glas hos det britiske kongehus.