Fáutor Winery

Med ophav i det latinske ord ’creator’ (’skaber’ på dansk) eller ’făutor’ på moldovisk, har familieejerne, Tatiana Croitoru og Grigore Diaconu og deres datter Ruxanda Lipcan inkorporeret essensen af ordet ikke blot i vineriets navn, men også i familiens holdning til kvalitet. Deres håndværk drives af passion, rodfaste værdier, perfektionisme og lysten til at være anderledes. De er ikke bange for at flette nye tanker ind i gamle vintraditioner. Vineriet har derfor som mål at inspirere, vække følelser og drive én til at betragte vinen som et stykke kunstværk.

Vineriet og vinmarkerne ligger i Tigheci, som er en del af vinregionen Valul lui Traian i det sydlige Moldova. Vineriet disponerer over 350 hektar skråninger beliggende 80-450 m over havets overflade. Disse er placeret i landsbyerne Romanești, Filipeni og Vișinești. Området er kendt for sin særlige mikroflora, hvor floden Prut og reservatet Codrii grænser op til.

Vineriet er stiftet i slutningen af det 20. århundrede og har gennemgået en omfattende modernisering i årene 2000-2012. Fáutor er kendt for deres innovative tilgang, som giver en spændende og anderledes portefølje af druesorter og blends. Udover deres fantastiske udvalg af hvid- og rødvine, producerer vineriet også nogle enestående dessertvine, bl.a. ice wine. Det er ikke for sjov, at Fáutor er blevet udnævnt som Moldovas mest prisvindende vineri fire år i træk siden 2017.

 

Vineriets hjemmeside – Fáutor Winery