Gitana Winery

Gitana Winery er ejet af familien Dulgher. Gitana har hjemme i vinregionen Valul lui Traian, der ligger i den sydlige del af Moldova. Hos Gitana er målet at lave vine af høj kvalitet, der forener stærke gamle moldaviske vintraditioner med moderne vinfremstilling. Det starter netop ved druen, som bliver håndplukket og håndteret nænsomt for at kunne bevare den rige aroma fra hver drue. Langt de fleste af deres vine tilbringer dannelsesperioden i træfade fordi vinen skal kunne ‘ånde’ ifølge Dulgher familien. Det resulterer i  udtryksfyldte vine som har prominente smage af frugt og bær og en fin bouquet af blomster. Tilsammen lykkedes det familien at danne unikke terroir vine, hvor naturens kræfter har fået lov til at udfolde sig på bedste vis.

Valul lui Traian er en af de ældste vinregioner i Moldova. Med solrige sydvestvendte skråninger, tæt på det naturbeskyttede område Codrii Tigheciului og 100 km fra Sortehavet, skaber de geografiske og klimamæssige forhold det perfekte sammentræf for dyrkning af druer. Gitanas vinstokke er fordelt på 360 hektar jord placeret 150-200 m over havets overflade. Hver druesort vokser på det mest favorable sted i forhold til dets vækst.

Oprindeligt hed vineriet “Țiganca”, som frit oversættes “Sigøjner-kvinde”, og blev stiftet i 1953 i landsbyen “Țiganca”. Herfra kommer også det smukke logo. Det nuværende navn “Gitana”, som nok er mere kendt i det vestlige Europa, stammer fra Spanien og har samme betydning. Siden 1999 har familien Dulgher foretaget en gennemgribende modernisering af vingården: nye vinstokke er blevet plantet, vineriet er blevet renoveret og udstyret et blevet moderniseret. I dag står familien Dulgher i spidsen for et af Moldovas mest kvalitetsbevidste vinerier.

Familien og de enkelte medlemmer fortæller meget om dem selv gennem deres vine. Fra den enkelte vins historie, navn, etiket og karakter dannes en unik fortælling. Og det er én man har lyst til at høre og smage på indtil der ikke er mere tilbage i flasken.

 

Vineriets hjemmeside – Gitana Winery