Om Moldova

Geografi & klima

De fleste danskere har aldrig hørt om Moldova, eller måske har man stødt på navnet under Melodi Grandprix. Det er et land på størrelse med Danmark og ligger i det sydøstlige Europa med Rumænien og Ukraine som nabolande. På trods af Moldovas størrelse findes der 112.000 hektar vinstokke, som er fordelt på tre hoved-vinregioner: Valul lui Traian, Stefan Voda og Codru. Det gør Moldova til det land i verdenen som har det højeste antal vinstokke per areal.

De naturlige rammer for at dyrke vinstokke er tæt på ideale. Et kuperet landskab med en gennemsnitshøjde på 170m over havet, med bløde bakker som krydses af mange små åer der løber ned i de to store floder – Prut og Dnestr. Sammen med Sortehavet sørger de store vandbassiner for et optimalt klima for dyrkning af druer med en gennemsnitstemperatur omkring 20 °C.

Jorden er utrolig frugtbar. Moldova har altid været kendt for sit sortjord (chernozem) og de meget friske grøntsager og frugt. Vinstokkene dyrkes på dedikerede områder hvor drænagen er god og det nedre jordlag er køligt og fugtigt pga. tilstedeværelsen af ler. Dertil masser af sol på overfladen.

Vindrueblade fra min oldemors selvvævede, selvsyede og selvbroderede nationaldragt bluse lavet i 4.-klasse i 1930

Moldaviske vintraditioner

De moldaviske vintraditioner er tusinder år gamle, og der er sågar fundet rester af vindyrkning i området, så langt tilbage som år 2800 f.Kr.. Under Romerriget var moldavisk vin i høj kurs hos de høje herrer i Rom.

Under Stefan cel Mares (Stefan den Store) regeringsperiode i middelalderen var den moldaviske vindyrkning på sit højeste. Der blev ført tilsyn på alle vinmarker og hos alle vinproducenter for at sikre den højeste vinkvalitet. Desuden blev der lagt mange kræfter i udvikling af druesorter og opgradering af udstyr til vinproduktion.

Senere kom Moldova under tyrkisk besættelse fra det daværende Osmannerrige, og vindyrkningen led et stort knæk under det muslimske herredømme. Traditionerne var dog ikke glemt, og da Rusland annekterede Moldova i 1812 blev vinproduktionen atter genoptaget, til stor glæde for Tsaren og det russiske hof. Også i dag er moldavisk vin en favorit blandt kongelige, og det britiske kongehus er fast kunde af vintageårgangen Negru de Purcari (lavet på Cabernet Sauvignon, Saperavi og Rara Neagra).

Moldaviske vintraditioner

De moldaviske vintraditioner er tusinder år gamle, og der er sågar fundet rester af vindyrkning i området, så langt tilbage som år 2800 f.Kr.. Under Romerriget var moldavisk vin i høj kurs hos de høje herrer i Rom.

Under Stefan cel Mares (Stefan den Store) regeringsperiode i middelalderen var den moldaviske vindyrkning på sit højeste. Der blev ført tilsyn på alle vinmarker og hos alle vinproducenter for at sikre den højeste vinkvalitet. Desuden blev der lagt mange kræfter i udvikling af druesorter og opgradering af udstyr til vinproduktion.

Senere kom Moldova under tyrkisk besættelse fra det daværende Osmannerrige, og vindyrkningen led et stort knæk under det muslimske herredømme. Traditionerne var dog ikke glemt, og da Rusland annekterede Moldova i 1812 blev vinproduktionen atter genoptaget, til stor glæde for Tsaren og det russiske hof. Også i dag er moldavisk vin en favorit blandt kongelige, og det britiske kongehus er fast kunde af vintageårgangen Negru de Purcari (lavet på Cabernet Sauvignon, Saperavi og Rara Neagra).

Moldavisk vinkultur

Den moldaviske kultur og traditionerne er umiskendeligt forbundet med vin. Det er nemlig typisk at lave sin egen husvin i Moldova (og grunden til at næsten al vin fra vinerierne er produceret til eksport). Hvor vi herhjemme i Danmark ofte har en velfriseret græsplæne, har man i Moldova vinstokke. Vinen laves og opbevares i husets vinkælder som er 5-7 m dyb. Den kaldes ”bordei” eller ”beci” og det er husets vigtigste rum, som tilmed har sin egen indgang. Det er ofte her gæster bliver budt velkommen. Først efter at man har smagt på husets vin nede i ”bordei” og udbragt flere skåle med ét deleglas, bliver man budt indenfor i husets flotteste rum ”casa mare” til traditionel moldavisk mad og selvfølgelig mere vin.

Moldavisk vinkultur

Den moldaviske kultur og traditionerne er umiskendeligt forbundet med vin. Det er nemlig typisk at lave sin egen husvin i Moldova (og grunden til at næsten al vin fra vinerierne er produceret til eksport). Hvor vi herhjemme i Danmark ofte har en velfriseret græsplæne, har man i Moldova vinstokke. Vinen laves og opbevares i husets vinkælder som er 5-7 m dyb. Den kaldes ”bordei” eller ”beci” og det er husets vigtigste rum, som tilmed har sin egen indgang. Det er ofte her gæster bliver budt velkommen. Først efter at man har smagt på husets vin nede i ”bordei” og udbragt flere skåle med ét deleglas, bliver man budt indenfor i husets flotteste rum ”casa mare” til traditionel moldavisk mad og selvfølgelig mere vin.

Tricolorul – det moldaviske flag, her som vævet tæppe

Vinen i dag

Fra sidste del af 1900-tallet og op igennem 00’erne har den moldaviske vinindustri været i strid modvind: i 1980’erne indførte Gorbatjov sin anti-alkoholkampagne, i 1990’erne fulgte de umiddelbare konsekvenser af landets løsrivelse fra Sovjetunionen og i 2006 blev landet ramt af et russisk importforbud på vin fra Moldova.

Importforbuddet har imidlertid været af afgørende betydning for den opblomstring, som Moldavisk vin oplever i disse år. Ovenpå det russiske importforbud så man sig nødsaget til at satse på andre markeder. Indtil 2006 var det primært søde vine til lave priser, efterspurgt af det russiske marked, som blev produceret kommercielt i Moldova. Kort sagt var fokus på at producere kvantitet på et lille udvalg af kendte europæiske druesorter.

Med importforbuddet, indså man i Moldova behovet for at lave investeringer, der kunne klæde landet på til at producere vin til det internationale marked. Konkret har det betydet, at der i dag er kommet et fornyet fokus på lokale moldoviske druesorter, som bruges til at producere terroir-bestemte vine. Kvalitet fremfor kvantitet er blevet motto.

Et godt eksempel på den transformation som moldavisk vin har gennemgået er vores vineri Gitana Winery, der i kombination med ny teknologi arbejder koncentreret med de gamle moldoviske produktionsmetoder og druesorter.

Vinen i dag

Fra sidste del af 1900-tallet og op igennem 00’erne har den moldaviske vinindustri været i strid modvind: i 1980’erne indførte Gorbatjov sin anti-alkoholkampagne, i 1990’erne fulgte de umiddelbare konsekvenser af landets løsrivelse fra Sovjetunionen og i 2006 blev landet ramt af et russisk importforbud på vin fra Moldova.

Importforbuddet har imidlertid været af afgørende betydning for den opblomstring, som Moldavisk vin oplever i disse år. Ovenpå det russiske importforbud så man sig nødsaget til at satse på andre markeder. Indtil 2006 var det primært søde vine til lave priser, efterspurgt af det russiske marked, som blev produceret kommercielt i Moldova. Kort sagt var fokus på at producere kvantitet på et lille udvalg af kendte europæiske druesorter.

Med importforbuddet, indså man i Moldova behovet for at lave investeringer, der kunne klæde landet på til at producere vin til det internationale marked. Konkret har det betydet, at der i dag er kommet et fornyet fokus på lokale moldoviske druesorter, som bruges til at producere terroir-bestemte vine. Kvalitet fremfor kvantitet er blevet motto.

Et godt eksempel på den transformation som moldavisk vin har gennemgået er vores vineri Gitana Winery, der i kombination med ny teknologi arbejder koncentreret med de gamle moldoviske produktionsmetoder og druesorter.

Er du mere nysgerrig, læs om…

Er du mere nysgerrig, læs om…

Galleri

Moldova

Galleri

Moldova

Chisinau, hovedstadet

Chisinau, hovedstadet