Cricova bobler

DKK 559,00

Cricovas formidable bobler er en oplevelse man ikke skal gå glip af. I kassen vil du finde Cricova Grand Vintage 2012 og de 3 mousserende vine fra Cuvée Prestige serien – brut alb, brut roz og dulce roșu. Det er en sofistikeret kvartet af perlende bobler, friskhed og bløde afrundede eftersmage med hver deres karakteristiske træk. Alle 4 mousserende vine er lavet efter Dom Pierre Perignons – “Méthode Traditionelle”, hvor vinens anden fermentering sker i flasken, og som afsluttes med modning i flasken i flere år.

På lager

Beskrivelse

Cuvée Prestige Brut Alb, består af en blanding af Pinot Noir og Chardonnay. Den har en smuk strågul farve og dufter af grønne æbler, nybagt brød og mandler. En velafbalanceret tør mousserende vin, med en dejlig friskhed, der bliver forstærket af de perlende bobler.
Hvid, brut, silkeblød     Alkohol 12,5%     God til skaldyr, østers, sushi og frisk frugt     Servering 6-8 °C

Cuvée Prestige Brut Roz, består af en blanding af Pinot Noir, Pinot Meunier, Chardonnay. Vinen er en ægte boblende lyserød drøm af en mousserende vin. Selvom det er en brut, så er den utrolig let drikkelig. De fine perlebobler kommer endnu mere til syne i det lyse hindbærskær. Duften er en skøn blanding af hvide kirsebær (ja de findes!), jordbær og kamille. De hvide kirsebær er et sjældent syn i dag, men de findes stadig i Moldova. De modner i midten af juni måned, er meget saftige, kødfyldige og har en hel anden sødme pga. den let syrlige smag.
Rosé, brut, livlig     Alkohol 12,4%     God til fiske tatar, carpaccio, jordbær     Servering 6-8 °C

Cuvée Prestige Dulce Roșu, er lavet på druerne Cabernet Saugivnon og Merlot. Vinen er en ægte Cricova specialitet og er nok den mest overraskende og anderledes mousserende vin du nogensinde har smagt. Det er en dejlig sødlig overraskelse som dufter af solbær, syrlige kirsebær og tørrede figner. Farven er rubin rød og smagen er blød, rund og fyldig som velour og som forstærkes af de fine perlende bobler.
Rød, sød, flæsket     Alkohol 12,6%     God til spegepølse og andet kødtapas, rødt kød, chokolade desserter     Servering 6-8 °C

Cricova Grand Vintage 2012, er lavet 100% på Pinot Noir og er Cricovas bedste mousserende vin. Den kommer på fuld højde med nogle af Champagnes bedste mousserende vine efter vores mening. Druerne bliver håndplukket og høstet tidligt. Det er en vin i særklasse, der bedst kommer til sin ret ved at blive nydt alene, for ikke at forstyrre alle dens fine nuancer af grønne æbler, pærer og ferskner.
Hvid, brut, elegant     Alkohol 13,5%     God til kaviar, østers, cremede og fyldige oste     Servering 6-8 °C

Du kunne også være interesseret i...